FALKEBO HUNDEPENSION

Ved aflevering af hunden skal gyldig vaccinationsattest forevises.

Egen kurv, tæpper og evt. legetøj må naturligvis gerne medbringes på ejers ansvar.

Bliver din hund syg under opholdet, forbeholder vi os ret til at tilkalde egen dyrlæge. Udgiften hertil betales direkte til dyrlægen af hundens ejer.

Skal din hund have medicin, klarer vi også det, uden beregning, dog skal du medbringe en skriftlig instruktion omkring medicinen. Injektioner gives ikke.

I boksene er gulvene lavet af beton, da det er vores erfaring, at ældre og gamle hunde står bedre fast på beton end på fliser, som kan være meget glatte. Om vinteren er der naturligvis tændt for varmen i stalden, så der er lunt og rart for hundene at være.

Der fodres 1 gang dagligt (eller 2, hvis det ønskes) med vores eget kvalitetsfoder, som er helt uden tilsætnings- og farvestoffer.

Naturligvis kan eget foder medbringes. Foderet skal så være pakket i poser med dagsrationer og medfører ikke reduktion i prisen.

Hver gang en hund har været på besøg hos os, bliver boksen rengjort med damp, og der kommer nyt tæppe i kurven, så der altid er rent til din hund.

Vi modtager ikke såkaldte kamphunde, og vi forbeholder os ret til at afvise hunde, der udviser bidskhed eller aggressivitet ved ankomsten