14 februar 2014
Kommentar 0
Kategori Kennel Røsnæs
14 februar 2014, Kommentar 0

GORDONSETTER  HVALPE FORVENTES MEDIO APRIL 2014.

Følg med på Facebook under grupper: Gordon setter hvalpe fra Kennel Røsnæs.

Røsnæs Grif har haft besøg af Kvannildalens Champion Turbo Diesel, så håber vi, der kommer nogen små ”Griflinger”. Hvalpene får en meget unik stamtavle, se nedenfor

Grif og Diesel har begge HD-status. AA og er testet PRA-fri. Alle fotograferede HD fotograferede hunde i Grif’s kuld har AA,i  hendes mors kuld, var der én med status B, resten var A, og det er jo dejligt som opdrætter.

Grif er kuldsøster til Røsnæs Guizo  (Niels Erik Krüger) og Røsnæs Gaucho, kaldet Mark (Karl C. Jensen). Marks datter, Åens Vilja har lige fået 1. pr. i ÅK her i foråret 2014. De to brødre har gjort sig særdeles godt bemærket i efteråret 2013,  med 1. præmie i åben klasse, 1. præmie i brugsklasse og placering i fælles vinderklasse. Desværre blev Grif kronisk skadet som ung, men nåede dog at vise så gode takter på marken, at vi besluttede at beholde hende til avl. Grif går jo helt tilbage til Fjellets Dannie, Åens Dapper Dan o.sv., virkelig fantastiske hunde. Alle hundene fra dette kuld er særdeles dresserbare, stort gående og med megen jagtlyst. De er også rigtig dejlige familiehunde, der forstår at slappe helt af i hjemmet.

Kvannildalens Champion Turbo Diesel er en utrolig dejlig og glad  hund. Vi har haft ham boende her i næsten 2 uger, og han er bare så nem at have. Vi faldt for ham, da vi så ham på en markprøve, han er en meget skøn hund at se på, med en flot stil, og han har betaget os endnu mere, nu da vi har lært ham rigtigt at kende. Han er altid glad og venlig og veloplagt..

En ting, som vi også er glade for er, at hverken Grif eller Diesel savler, en måske uvigtig ting, men vi synes nu, det er ganske rart. Stamtavlen indsættes snart.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *